Aktive filtre

Viser 1-2 af 2 element(er)

Lisa Yang er et svensk brand som har valgt at fokusere udelukkende på cashmere af den allerbedste kvalitet. Lisa Yangs store passion for materialet cashmere er derfor også hele drivkraften bag brandet, og cashmere kvaliteten i kollektionen er derfor også derefter - kun af den absolut bedste. Vi kender selvfølgelig alle materialet cashmere, som er en ekstremt blød uld, som stammer fra cashmere-geden, som lever i området omkring Tibet og Mongoliet i det bjergrige Vest Himalaya. Cashmere uld er meget fin og langfibret, hvilket gør den ekstra blød og lækker. Men det der gør Lisa Yangs cashmere kvalitet så særlig er, at hun bruger cashmerefibre fra intet mindre end 8 geder i stedet for markedets gennemsnitlige 4, hvilket mærkes med det samme, når man får et af hendes cashmere produkter i hånden. Der er derved meget mere kvalitet i produkteterne, hvilket gør Lisa Yang både mere bæredygtigt, slidstærkt og holdbart.

Designeren bag brandet er Lisa Yang selv, og hun har tidligere været strik designer hos det svenske brand Acne. Men siden 2014, hvor hun startede sit eget brand med base i Stockholm, har hun designet egne cashmere kollektioner, hvor hun kombinerer det maskuline med det feminine, klassiske og moderne. I Lisa Yangs kollektioner finder du alle de lækreste sweatere og strik, lige fra de mest klassiske og basic styles som v-necks, cardigans, rullekraver til chunky veste og hættetrøjer. Du finder således både klassiske styles og de mere oversize, casual og loose fit styles. Farverne er for afdæmpede sarte og selvfølgelig tilpasset sæsonen som f.eks. sort, beige, taupe, brun og grå. Alt selvfølgelig i 100% cashmere.

Hos NoFiftyOne er vi stolte af at kunne tilbyde det eksklusive brand Lisa Yang til vores kunder, både i butikken og på webshoppen. Vi har nøje håndplukket de stærkeste styles fra Lisa Yang, og vil glæde os til at vise jer dem.  Se hele udvalget af af Lisa Yang cashmere her på webshoppen, eller se forbi butikken på Gentoftegade 51, hvor du altid er velkommen til at kigge forbi for inspiration og vejledning. Vi står klar til at vise dig hele vores udvalg af Lisa Yang, der vil forkæle dig og din garderobe både forår, efterår og vinter.